I løbet af Corona pandemien i 2020 og 2021 fik mange flere danskere smag for at holde jul i danske ferie- og sommerhuse.
I år er denne udvikling standset, så lidt færre feriehuse er udlejet til danskere i denne jul. Tallet ligger dog fortsat over 2019 – det seneste normale år inden Corona. Nemlig 3.200 mod 2.900 uger.
Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik.
De afslører også, at tyskerne svigter de danske sommerhuse i den kommende højtid. Tyskerne har kun booket dem i 11.400 uger i år, hvor tallet var over 15.000 i 2019.
Hvor julen ude i hyggelige sommerhuse er populære hos danskere, vil vi hellere holde nytåret derhjemme. Her er der til gengæld relativt mange tyskere, som gerne vil åbne champagnen i et dansk feriehus.
8.350 danske sommerboliger er således booket af tyskere den 31. december. Det er over dobbelt så mange som hen over juledagene….
(Indledningsfoto til artiklen: Novasol)
Skriv et svar