Mens alt andet i Danmark bliver dyrere og dyrere på grund af inflation og energi-krise, sænker Danmarks største indenrigs færgeselskab – Molslinjen – sine priser på hurtigfærgerne over Kattegat mellem Jylland og Sjælland.
Mere konkret falder den laveste pris for en sejltur over Kattegat med 50 kroner. Den koster så 249 kroner, og færgeselskabet lover, at der vil være mange lavpris-billetter at få.
Molslinjen kan indsætte en ekstra katamaran hurtigfærge på ruterne Aarhus – Sjællands Odde og Ebeltoft – Odden.
Dermed kan antallet af passagerer og biler øges. Stordriften skal kompensere for øgede omkostninger til bl.a. brændstof.
Molslinjen råder over 15 færger, der sejler på ni ruter. Tilsammen har færgerne over otte millioner gæster om året.
Derudover driver rederiet sammen med Herning Turist busruten Kombardo Expressen, der kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne….
(Indledningsfoto til artiklen: Molslinjen)
Skriv et svar