Danskernes nytår var vådt og gråt, og vejrudsigterne ser ikke meget bedre ud lige nu.
Tilsyneladende har det givet mange mennesker lyst til at rejse sydpå eller endnu længere væk til mere eksotiske destinationer som Thailand, Maldiverne og Kap Verde.
I hvert fald oplever Spies et boom i nytårs-salget, som sjældent er set før. Væksten ligger på 103 procent i forhold til nytåret for et år siden, og salget ligger over januar 2020 – lige før Corona lukkede for rejser.
Spies må derfor melde udsolgt på næsten alle charter-afgange i januar. I vinterferie-ugen i februar har Danmarks største ferieudbyder kun 200 pladser tilbag
Som sædvanligt på denne tid af året er det De Kanariske Øer, som trækker det helt store antal feriegæster.
Alene i uge syv, hvor størstedelen af de danske skoler holder vinterferie, rejser 60 procent af Spies’ gæster til Gran Canaria eller Tenerife.
Dertil kommer, at Thailand fejrer et stort comeback hos danskerne efter næsten tre års nedlukning og hårde Corona restriktioner.
Hele 2023 tegner godt hos Spies, selvom inflation, krig i Ukraine, højere energipriser og usikkerhed i økonomien påvirker mange danskere.
For en sikkerheds skyld har Spies øget sin kapacitet, så man kan følge med den forventede store efterspørgsel i charterrejser.
Normalt bruger Spies sine egne Sunclass Airlines fly, men de ser ikke ud til at være tilstrækkelige i år. Derfor har Spies lejet sig ind på fem ekstra Airbus A319 fly fra det svenske flyselskab Braathens – ofte forkortet som BRA.
Svenskernes Airbusser har plads til 145 passagerer. De skal flyve for både Spies og søsterselskaberne i de øvrige nordiske lande. Det bliver bl.a. fra fem lufthavne i Danmark, som BRA flyene skal forbinde med 10 Spies rejsemål i Sydeuropa….
(Indledningsfoto til artiklen: Spies)
Skriv et svar