Først den ene vej, og så den anden vej.
Man kan næsten ikke lade være med at nynne den ganske børnesang, når man følger udviklingen i det populære rejsemål Thailand.
I fredags meldte de thailandske myndigheder ud, at man ville stramme indrejse-reglerne for udlændinge. Fra i dag mandag skulle de have dokumentation med, at de var vaccinerede to gange mod Corona. Alternativt var en frisk og negativ PCR-test også ok.
I går søndag har Thailand så igen afblæst Corona restriktionerne. I sidste øjeblik, inden de skulle træde i kraft. Det fortæller den store avis ”Bangkok Post” her til morgen.
Thailands sundheds-minister Anutin Charnvirakul mener nu, at det ikke er nødvendigt med Corona dokumentationen. Beviset er overflødigt, fordi der er en global immunitet.
I praksis betyder det, at mange tusinde danske turister på vej til vinterferie i Thailand alligevel ikke behøver at bekymre sig om hverken tests eller dokumentation. Alligevel er det nok en god idé at tjekke i sit pas, om ens Coronapas stadig er gyldigt.
Thaiernes pludselige indskydelse med at gen-indføre restriktioner skyldtes, at Kina genåbner sine grænser i dag – og der er konstateret store Corona udbrud i landet.
Thailands venden på en tallerken understreges også af, at de første 269 kinesiske turister ankom til Bangkoks lufthavn her til morgen.
De blev modtaget med blomster og gaveposer, der bl.a. indeholdt ansigts-masker og sprays til rensning af hænderne. Desuden lød råbene ”Nia Hao – long time.” Hej, hvor er det længe siden på dansk.
Selvom der er mange danskere og andre europæere i Thailands feriebyer, stod kineserne faktisk for 30 procent af alle turister i årene inden Corona.
Thailands finanser har været dybt afhængige af kinesernes penge, og det er blevet bedre for thaiernes økonomi, at der nu er inflation og økonomis krise i Vesten.
Med den nye grænse-åbning i Kina håber Thailand på, at turist-industrien igen kan komme på fode igen efter tre års Corona nedlukninger….
(Indledningsfoto til artiklen: Sasin Tipchai / Pixabay)
Skriv et svar