Det kendte charter-selskab Bravo Tours i Herning har arrangeret golf-rejser i 24 år, men tager nu et ekstra skridt for at lokke flere danskere til at tage deres køller og golftasker med på ferie.
Bravo har udskilt Bravo Golf som et selvstændigt selskab og samtidig indgået et tæt samarbejde med en Danmarks største golf-profiler gennem årene – Thomas Bjørn.
Bravo Golf har egne charterfly og direkte afgange til en række af de bedste golfbaner i verden. Rejserne findes både til begyndere og øvede, og man kan tage af sted på egen hånd, som del af en gruppe eller med en klub.
Som separat selskab skal Bravo Golf udvikle golf-rejser til andet end bare score-cards, hole-in-one og 18 huller hele dagen. Deltagerne skal også opdage, at mange golf-destinationer har spændende gastronomi og kultur at byde på.
Som ambassadør for Bravo Golf skal Thomas Bjørn være bureauets ansigt udadtil. Han vil også deltage i nogle af rejserne for at øse ud af sin mange-årige erfaring blandt golfsportens bedste.
I første omgang finder man Bravo Golf som en del af Bravo Tours hjemmeside. I løbet af foråret får golf-bureauet sin egen webside….
(Indledningsfoto til artiklen: Bravo Golf)
Skriv et svar