Det går rigtig godt igen for streaming tjenesten Netflix. Efter en nedtur oven på Corona pandemien har Netflix her på det seneste gjort et comeback med nu 2sxxxx abonnenter på verdensplan.
Nogle af de mange rare penge, som Netflix får i kassen, bliver ikke kun brugt på produktion af nye tv-serier og film. Mange går åbenbart også til streaming-tjenestens egen flåde af privatfly og personalet, der står klar til at flyve dem.
I hvert fald søger Netflix i et job-opslag på sin hjemmeside en ny kabine-medarbejder – stewardesse eller steward med – der tilbydes en fyrstelig hyre for sine tjenester.
Den udvalgte person kan tjene mellem 60.000 og 385.000 dollars – fra 420.000 til 2,7 millioner kroner om året. Lønnen afhænger af kvalifikationer, erfaring og personlige egenskaber. Lønnen tager også hensyn til personens private adresse og antallet af arbejdstimer.
Den nye medarbejder skal således skal fungere som chef for resten af kabine-personalet i Netflix’ flåde af privatfly. I gamle dage hed det vel en ”purser.”
De fleste af Netflix privatfly er jets af mellemstørrelse som f.eks. Gulfstream G550, der koster omkring 41 millioner dollars i indkøb.
Af job-opslaget fremgår, at den nye kabine-medarbejder skal stå for service til og sikkerhed af passagererne ombord. Desuden er vedkommende sørge for, at flyet altid har mad og drikke klar, ligesom han eller hun – sammen med piloterne – skal stå for sikkerheds-tjek af maskinen før afgang.
Udgangspunkt er lufthavnen i San José i Californien, der ligger tæt på Netflix’ globale hovedsæde. Verdens største video-streaming-tjeneste har dog også store kontorer 30 andre steder i f.eks. London, Seoul og Madrid.
Med andre ord kommer kandidaten hurtigt kloden rundt, hvilket jo i gamle dage gjorde stewardesse-jobbet til et af de mest attraktive for piger og unge kvinder.
De fandt dog hurtigt ud af, at jobbet var meget andet end at drikke cocktails på barer, bowle med piloterne eller slikke sol ved poolen på et eksotisk hotel.
Kabine-personale kan være et benhårdt arbejde, hvilket nok afspejles i den høje løn hos Netflix. Personen skal f.eks. være parat til at arbejde på skiftende tider af døgnet. Der kan være weekend-arbejde og vagter på helligdage.
Desuden fortæller annoncen, at vagterne kan vare længere end normalt. Således skal kandidaterne være parate til at opholde sig i udlandet i længere tidsrum.
Derudover skal de være fysisk ret stærke, fordi en del af jobbet kan være at løfte og bære kufferter, kasser og anden bagage, der vejer op til 15 kilo.
Endelig forventes det af kandidaterne, at de er diskrete og kan afspejle Netflix’ særlige firma-kultur. Det vil sige en høj grad af ”frihed, personlig ansvarsfølelse og selvstændighed.”
Det er en den af firma-filosofien, at medarbejdere opnår de ønskede resultater efter kun få anvisninger og en stærk selv-motivation. I den forbindelse skal man være i stand til at tage egne beslutninger hurtigt og alligevel levere en ”fremragende service” til kunden.
Da Netflix er en amerikansk virksomhed, skal den tage særlige diskriminerings-hensyn i sine job-annoncer. Således kan ansøgerne vælge mellem ni forskellige punkter om deres race og næsten lige så mange om deres seksuelle orientering.
Hvis du skulle være interesseret i jobbet eller kender nogen, der kunne, kan Netflix’ annonce-opslag studeres via dette link….
(Indledningsfoto til artiklen: FHSim / x-plane.org)
Skriv et svar