Det går fremad igen for de fleste internationale lufthavne i verden efter Corona, men kun få steder går det så stærkt som i Dubai.
I 2022 mere end fordoblede den store lufthavn sit passagertal. Knap 66,1 millioner mennesker fløj til og fra Dubai. I 2021 var det 29,1 million. Til sammenligning havde Københavns Lufthavn 22,1 mio. rejsende sidste år.
Forklaringen på den imponerende fremgang skal bl.a. findes i Rusland. Efter krigen i Ukraine er lufthavnen i Dubai en af de få store, som fortsat holder åbent for russere. Det samme gør bl.a. de tyrkiske lufthavne.
I 2022 havde Dubais internationale lufthavn alene 1,9 millioner passagerer fra Rusland. Det er over dobbelt så mange som året før. Dengang lød tallet på 912.000. Flest passagerer havde Dubai fra Indien, Saudi Arabien og Storbritannien.
Dubai er den lufthavn i verden, der har flest internationale passagerer. Det skyldes Emiraternes centrale placering som naturligt knudepunkt mellem Europa, Asien og Afrika.
Rekorden for flyrejser til og fra og via Dubai blev sat i 2019 med 86 millioner passagerer….
(Indledningsfoto til artiklen: Konstantin von Wedelstaedt / Wikimedia)
Skriv et svar