Hvis I har planer om at holde jeres næste ferie i vores store naboland mod syd, skal I nok lige kigge på finanserne først.
På grund af inflationen er Tyskland nemlig blevet et dyrt rejseland.
Faktisk er kun Grækenland og Skandinavien inklusive Danmark endnu mere kostbare at holde ferie i, viser en ny tysk analyse.
Ifølge den store tyske erhvervsavis ”Handelsblatt” koster det i dag lige så meget at holde ferie i Tyskland som at købe en rejse til en fjern destination i Asien eller Amerika.
En overnatning i et tysk hotel koster således i gennemsnit 112 euro pr. person eller ca. kroner, viser den nye ”Tourismusanalyse 2023” fra den tyske BAT Stiftung.
Det betyder, at mange tyskere må blive hjemme på altanen i år, fordi de ganske enkelt ikke har råd til at tage på ferie.
Kun godt halvdelen af tyskerne – 54 procent – har penge nok til at rejse. En fjerdedel – 23 procent – vil derfor holde ferien derhjemme.
De tyskere, der havde råd, spenderede i øvrigt 1.350 euro eller ca. kroner på deres sommerferie sidste år. Det var 250 euro mere end i 2021. Beløbet ventes at stige markant her i 2023.
Målt på priser pr. dag var tyskernes ferie-favoritter sidste år Spanien med en andel på 8,2 procent foran Italien med 6,5 og Tyrkiet med 5,3 procent.
Den tyske rejse-portal Rejsereporter.de fortæller, at tyskerne i øjeblikket finder de billigste sommerferie tilbud i Ægypten, Gran Canaria. Tenerife og Mallorca.
Sidstnævnte ferieø er tyskernes helt store favorit og kaldes ofte for Tysklands 16. delstat. Her ventes priserne dog at stige voldsomt – op til 30 procent – i de kommende måneder….
(Indledningsfoto til artiklen: Kai Pilger / Pexels)
…………
Skriv et svar