Ruslands krig i nabo-landet Ukraine kan mærkes i de fleste lande i Europa.
Den har skabt prisstigninger, inflation, stærkere sammenhold i EU, øgede udgifter til militær-udstyr og en bestemt ikke latent nervøsitet for, hvem russerne finder på at overfalde næste gang.
Hos Naviair, hvis flyveledere styrer luftrummet over Danmark, har også kunnet mærke virkninger fra Ukraine-krigen:
I 2022 nåede antallet af flyvninger over Danmark kun 75 procent af niveauet i 2019 – det sidste normale år før Corona pandemien.
Til gengæld kan Naviair konstatere en stærk fremgang fra 2021 til 2022. Her var der 45 procent flere operationer, oplyser selskabet i forbindelse med sin årsberetning.
Under mødet fortalte Naviairs bestyrelsesformand – den tidligere industri- og energi-minister Anne Birgitte Lundholt – også, at den danske flytrafik er blevet mindre forudsigelig. Både hen over de enkelte døgn og over året som helhed:
Det skyldes, at der er kommet flere fritids- og ferie-rejsende, men færre forretningsfolk i flyene. Det rykker ved de rejse-mønstre, som Naviair tidligere har planlagt ud fra.
På miljø-området ligger Naviair på en andenplads blandt 41 lande i Europa og omegn, når det gælder om at give fly den mest optimale og brændstof-besparende rute gennem dansk lufthavn.
Den europæiske flyveleder-organisation Eurocontrol har pålagt Naviair, at 98,86 procent af alle fly skal tage den mest direkte rute. I 2022 lykkedes det i 98,77 procent af tilfældene.
I 2022 fik Naviair et overskud på 34,5 millioner kroner. Årets resultat og indtægter nød godt at et højere trafik-niveau end i 2021 og af højere rater pr. flyvende enhed.
(Indledningsfoto: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)
Skriv et svar