En gammel tommelfinger-regel siger, at tre ud af fire danskere får penge tilbage i skat, når års-opgørelsen er færdig.
I fredags var det igen så vidt. Omkring 3,8 millioner danskere fik tilsammen 25,5 milliarder kroner tilbage i for meget betalt skat.
Tilsyneladende er der noget uenighed i den danske charter-rejse-branche om, hvorvidt de mange penge straks er omsat til ferierejser.
Flere af de store udbydere siger, at de ikke kan mærke folks skattepenge i deres omsætning i de senere dage.
Helt modsat hos Bravo Tours, der er landets fjerde-største charterselskab. Her har telefonerne glødet o weekenden, mens hjemmesiden var hårdt belastet:
”Vi har haft drøn-travlt i en lang periode, hvor vi har solgt rejser som aldrig før. Her i weekenden gik det hele et gear op. Lørdag og søndag solgte vi 2,5 gange som mange rejser som i forrige weekend,” fortæller Peder Hornshøj. Han er administrerende direktør i Bravo Tours.
Det er både her-og-nu-rejser og sommerrejser, som er er langet over disken hos Bravo Tours i den forløbne weekend.
Samtidig er der også en del menneskert, som har bestilt deres næste vinterferie ved hjælp af skattepengene. 10 procent af de købte rejser går nemlig til De Kanariske Øer.
Bravo Tours regner med at sende 150.000 danskere på charter-ferie i år. Mange af dem har allerede booket sommerferien.
Det skal de også helst have gjort, for mange destinationer og de mest populære hoteller er ved at være udsolgt allerede nu. Hver dag bliver udvalget mindre….
(Indledningsfoto til artiklen: Marina T / Unsplash)
Skriv et svar