Selvom man stort set kun hører om prisstigninger i udlandet, kan man stadig finde billige flybilletter, når man vil rejse fra og til Danmark.
I midten af maj ligger gennemsnits-prisen for billetter til de 10 mest populære europæiske destinationer på 551 kroner for en tur/retur rejse inklusive skatter på 551 kroner.
Det er stort set det samme som i maj 2019 før Corona, som de fleste sammenligner prisniveauet med. Dengang lå billetpriserne på 541 kroner i snit.
Til gengæld kan man tydeligt se stigninger, når man kigger på billetpriserne i denne uge. I uge 16 ligger gennemsnittet nemlig 170 kroner lavere. Nemlig på 374 kroner.
Tallene stammer fra rejseportalen Travelmarket.dk, der løbende holder øjne med prisudviklingen i flybilletter via sit Dansk Flyprisindex.
De nævnte billetpris er på flyrejser fra Københavns Lufthavn i uge 20. Rejser man fra Billund, bliver det over 100 kroner dyrere.
Her koster tur/retur flybilletter i gennemsnit 672 kroner til de samme 10 storbyer i Europa. For fire år siden – inden pandemien lå prisen på 530 kroner.
Til gengæld er det fortsat dyrt at flyve langt – specielt flyrejser til Fjernøsten, Australien, New Zealand og Sydamerika. USA og Sydafrika ligger efter tæt på prisniveauet fra før Corona.
Travelmarkets adm. direktør Ole Stoubye regner med, at priserne på de interkontinentale flyveture vil falde i de kommende måneder, efterhånden som flyselskaber får flere fly på vingerne, og efterspørgslen siger hos publikum.
Her er en hitliste over de billigste flybilletter til udlandet, som man kan købe i de Danmarks to største lufthavne i uge 20, der begynder den 15. maj. Priserne er for tur/retur billetter inklusive skatter og afgifter:
- Billund–Berlin – 154 kroner
- Billund-London – 196 kroner
- København-Stockholm – 295 kroner
- København-London – 341 kroner
- København-Prag – 474 kroner
- Billund-Wien – 479 kroner
- København-Oslo – 506 kroner
- Billund-Paris – 517 kroner
- Billund-Barcelona – 597 kroner
- København-Berlin – 599 kroner
- København-New York – 1.835 kroner
- København-Dubai – 2.146 kroner
Dansk Flyprisindex udgiver hver fjerde uge en oversigt over prisniveauet på flybilletter til de ti mest populære destinationer i Europa og oversøisk.
I Europa er det Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm og Wien.
På de lange ruter måles på priserne til Bangkok, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro og Tokyo….
(Indledningsfoto til artiklen: Safwan Mahmud / Unsplash)
Skriv et svar