Mens de fleste andre flyselskaber forbedrer service ombord til deres passagerer, går SAS tilsyneladende den modsatte vej.
Med virkning fra i dag streger SAS nemlig gratis Wi-Fi på flyet for de passagerer, der rejser på SAS Plus billetter.
Indtil i dag havde SAS Plus rejsende ellers ubegrænset internet adgang, men det er altså slut nu. Fremover koster det penge.
Priserne ser dog ok ud i sammenligning med andre flyselskaber:
På indenlands ruter eller rejser i Skandinavien og Europa koster Wi-Fi adgangen nu 39 danske kroner. På de lange ruter til USA, Canada og Asien er prisen 119 kroner. Man kan også betale med indsamlede Eurobonus point.
Hvis man har en højere status i Eurobonus som Gold, Diamond eller Pandion, er man undtaget fra de nye beskæringer for SAS Plus billetter. Så får man fortsat gratis Wi-Fi.
Der er i øvrigt store forskelle på internet-hastigheden i SAS’ fly:
De små Airbus A320 og A321 har ny Wi-Fi teknologi ombord og giver mulighed for at streame film og tv-shows. Airbus A350 har næsten lige så godt Wi-Fi, mens man ikke kan meget andet end sende og modtage emails i de ældre A330 fly hos SAS….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar