Der er mange tegn på, at det igen går bedre for den internationale luftfart.
Én af de tydelige er, at der ikke kun kommer flere afgange til de populære destinationer, men også nye ruter til knap så kendte steder.
Den ungarske lavpris-kæmpe Wizz Air er specialist i den slags. Derfor åbner Wizz til vinter en rute fra København til Georgiens næst-største by Kutaisi.
Wizz bliver det eneste flyselskab, der betjener en direkte rute mellem Danmark og Georgien, der ligger i Kaukasus mellem Tyrkiet og Rusland.
Kutaisi er en meget gammel by i det vestlige Georgien. Byen var hovedstad i oldtidsriget Kolchis og var Georgiens hovedstad fra 975 yil 1122.
Kutaisi skal bl.a. byde på ruinerne af Bagrati katedralen og Gelati klostret, der begge er på UNESCO’s liste over verdensarv.
Wizz Air vil åbne den nye rute den 1. december med to afgange frem og tilbage om ugen – på mandage og fredage.
Priserne er som altid lave hos Wizz Air. En returbillet mellem København og Georgien skal således kunne købes for bare 600 kroner….
(Indledningsfoto til artiklen: Markus Winkler / Pexels)
Skriv et svar