Er du en af de mange danskere, der kigger efter sommerferie lige nu – måske fordi der er kommet skattepenge retur – skal du ikke kun sørge for at have en rejseforsikring med.
Du skal også huske at tjekke, hvad der står prentet med småt i din rejseforsikring. Nemlig om detaljerne for afbestillings-dækning for ferierne i dette forår og til sommer.
Timingen kan nemlig være afgørende for, om forsikringen betaler, når man f.eks. må droppe den planlagte – og betalte- rejse på grund af sygdom.
Tidspunktet for afbestilling varierer nemlig fra forsikrings-selskab til forsikrings-selskab. Desuden er det vigtigt, i hvilken rækkefølge selve rejsen og rejseforsikringen købes.
Mange danskere valgte at spare deres rejseforsikring bort under Corona, hvor de ikke kunne rejse udenlands og derfor ikke havde brug for den.
Hvis man nu vil genåbne sin gamle forsikring, skal man være ekstra opmærksom på forsikrings-vilkårene. Især, hvis sommerferien allerede er booket.
At der ikke er tale om småpenge, illustreres af, at rejseskader anmeldt til forsikrings-selskabet If nu er på omtrent samme niveau som i 2019 – før Corona. Totalt set udgør afbestillingerne 20 procent af If’s udbetaling til rejseforsikringer.
If er også et af de selskaber, hvor rejse-forsikringen godt kan købes efter, at selve rejsen er bestilt og betalt.
Dog træder afbestillings-dækningen først i kraft 14 dage efter. Hvis rejseforsikringen overtages fra et andet selskab, træder begge forsikringer i kraft samtidig.
Selvom afbestillingerne tager en pæn del af de samlede udbetalinger hos Nordens største forsikrings-selskab, er de ikke selve hjertet og grundstenen i en rejseforsikring.
Det er dækning af behandlings-udgifter og hospitals-ophold på selve rejsen, hvor danskere bliver syge eller kommer ud for en ulykke.
Således kan hospitals-indlæggelser i udlandet og særtransport hjem til Danmark nemt koste flere hundrede-tusinde kroner.
Udgifter til læge-behandling og læge-besøg i andre lande er – ligesom selve rejsens pris – steget mærkbart på det seneste.
Derfor er det ekstra vigtigt at tegne en god rejseforsikring, inden man tager afsted….
(Indledningsfoto til artiklen: Hank Paul / Unsplash)
Skriv et svar