For 14 dage siden stævnede årets første krydstogtskib ud fra Københavns Havn.
Det var det lille ekspeditions-skib ”Ocean Nova” fra det svenske rederi Polar Quest, der havde 70 passagerer og 70 besætnings-medlemmer ombord.
I år regner København med at få besøg af 290 krydstogtskibe. Det er 62 færre end i 2019 – det sidste normale år før Corona.
Nedgangen skyldes primært, at mange rederier har droppet deres krydstogter i Østersøen, fordi deres skibe ikke må sejle til Sankt Petersborg på grund af krigen i Ukraine. Netop et besøg i den gamle russiske storby var højdepunktet for mange udenlandske krydstogt-gæster.
Mens København altså længes efter flere krydstogtskibe, er der en række andre byer i Europa, som helst vil slippe for de store sejlende byer. En enkelt har allerede sagt ”krydstogt-skibe nej tak.” Flere skal være på vej.
Venedigs bandlysning af store krydstogtskibe bliver fulgt nøje i bl.a. Barcelona, Marseille, Amsterdam, Dubrovnik og på Santorini.
Venedig har kæmpet med ”over-turisme” gennem mange år. Ikke mindst fra de store krydstogtskibe, der havde lov til at sejle helt ind i centrum af den berømte by.
Det afstedkom nogle groteste situationer, når flere tusinde turister gik i land på én gang for at beskue den flydende by. Selve skibene var så store, at deres skorstene ragede langt op over hustagene.
Som altid i Italien tager det mange år at få gennemført nye regler og love. Derfor var det først i 2019, at alvoren gik op for politikerne i Rom, da et krydstogtskib crashede in i Venedigs havn og sårede fem mennesker. Tænke sig nu, hvis kollisionen med molen havde været mere voldsom.
I dag skal alle større krydstogtskibe stoppe i en industri-havn 40 kilometer fra Venedig. Herfra kan turister så blive fragtet i busser eller mindre både.
Under Corona har mange havnebyer haft god tid til at evaluere for og imod krydstogt-besøg. På den positive side er masser af turist-indtægter. På den negative forurening og over-turisme.
I Barcelona har det fået byens borgmester Ada Colay til at kræve en halvering af krydstogt-besøg. Hun vil gennemføre nedskæringen, hvis hun bliver genvalgt her i maj.
Colaus mål er at begrænse antallet af krydstogt-gæster i Barcelona til fremover maksimalt 100.000 om måneden i højsæsonen.
Derudover er Barcelonas borgmester dybt bekymret for den miljø-belastningen, somde store krydstogt-skibe udgør. I 2022 placerede Barcelona sig således helt i top som den krydstogt-havn, der havde den voldsomste luft-forurening.
Politikerne i Frankrig største krydstogt-havn Marseille fremhæver også miljø og klima som det største problem.
Ifølge det internationale medie ”Euronews” har Marseilles borgmester Benoit Payan erklæret, at ”krydstogter kvæler hans by med luftforurening….
(Indledningsfoto til artiklen: Beautiful Italy / Facebook)
Skriv et svar