Det går godt for Ryanair. Europas lavpris-kæmpe og største flyselskab målt på antal passagerer buldrede bare frem, mens mange af rivalerne stadig havde travlt med at komme på vingerne igen efter Corona.
Irernes sky-høje ambitioner demonstreres nu af, at Ryanair har afgivet sin største ordre på nye fly nogensinde i selskabets historie.
Ryanair har underskrevet en kontrakt med Boeing om at købe 150 MAX-maskiner af den nye 737-10 model Desuden har selskabet sikret sig option på at købe 150 ekstra.
Ordren kommer næppe som den store overraskelse for Airbus. Ryanair har udelukkende Boeing 737 maskiner i sin flåde.
Alle slet skjulte trusler om at skifte leverandør har kun været sabel-raslen i forbindelse med prisforhandlingerne med den store amerikanske flyfabrik.
Ryanairs åbenmundede topchef Michael O’Leary har gentagne gange klaget over Boeings prisforhøjelser. I virkeligheden burde det være omvendt – altså billigere – når man var Boeings største enkelt-kunde i verden.
Efter mange måneders forhandlinger og lange pauser ser det to parter nu ud til at være enige.
I de senere år har Ryanair haft Boeing til at bygge en helt speciel udgave af sine 737 MAX fly til lavpris-giganten.
Boeing 737-8-200 hedder den, fordi det er lykkedes at presse otte ekstra passagerer ind i den normale kabine.
Den har så plads til 197 sæder i stedet for 189. Opnået ved at placere sæderækkerne endnu tættere på hinanden og droppe et af flyets toiletter.
Den nye Boeing 737-100 bliver endnu større og får plads til 228 passagerer. Dermed konkurrerer den direkte med Airbus’ A321 modeller.
Halvdelen af de mange nye fly skal erstatte Ryanairs godt slidte Boeing 737 NG maskiner. Den anden halvdel skal hjælpe Ryanair med at vokse, således at selskabet når mindst 300 millioner passagerer i 2034. Det er dobbelt så mange som i dag
De nye Boeing 737-10 fly bruger 20 procent mindre brændstof og støjer 50 procent mindre end de 737 NG, som de erstatter….
(Indledningsfoto til artiklen: Boeing)
Skriv et svar