Mallorca er danskernes, og tyskernes og englændernes foretrukne ferie-paradis i Middelhavet.
Om det skyldes forurening fra turisternes affald eller andre ting i vandet, der ikke burde være der, skal jeg ikke kunne sige.
Faktum er i hvert fald ifølge det lokale tysk-sprogede medie ”Mallorca Zeitung”, at tre kendte strande på ferieøen ikke længere må hejse det blå flag.
Flaget bruges som markering af, at strandene har en fremragende kvalitet, og badevandet et så rent, som det kan blive.
De tre strande, der har mistet status, er Cala Grand ved landsbyen Santanyi, ”drømme-stranden” Es Trenc samt ikke mindst den vildt populære Play de Palma, som især er overbefolket af tyske turister.
Ud over vandkvaliteten bedømmes også selve strandens tilstand, antallet af livreddere og services i stil med solsenge, brusere og boder med mad og drikke.
At de tre strande har mistet retten til det blå flag, betyder dog ikke nødvendigvis, at vandkvaliteten er blev mærkbart dårligere.
Man mister også flaget, hvis man glemmer eller nægter at betale for den jævnlige kvalitets-kontrol, der udføres af den spanske miljø-organisation ADEAC….
(Indledningsfoto til artiklen: Ralph (Ravi) Kayden)
Skriv et svar