Diskussionen om, hvad man bør spise og drikke, når man er på længere flyrejser, har stået på, lige så længe passagerfly har kunnet gå på vingerne med gæster ombord.
Udmeldingerne har været mange, og det eneste, eksperterne egentlig har kunnet blive enige om, er, at man ikke skal stopfodre sig med tung mad eller drikke sig fuld.
Problemet er nemlig, at luften I et passagerfly I 12 kilometers højde er forskellig fra den, man har indåndet nede på jorden.
Af samme grund smager ting også anderledes ombord på et fly end hjemme i ens egen bolig eller på en restaurant.
Nu kommer så nye råd spiseråd fra det australske flyselskab Qantas. De siger, at chokolade og chili er godt på lange flyveture – og det må gerne være chokolade med chili i.
Om nogen, må Qantas vide, hvad der er godt og mindre godt. Australierne håndterer flere langdistance-ruter end noget andet flyselskab.
De nye spiseråd baserer på undersøgelser, som Qantas har gennemført i de senere år sammen med forskere fra University of Sydney.
Flyselskab og forskere har arbejdet tæt sammen, siden Qantas i 2015 lancerede ideen om at flyve non-stop mellem Australien og London.
I helt gamle dage tog den slags flyveture op til 10 dage, fordi flyet måtte mellemlande mange gange på den lange rejse det halve af kloden rundt.
For 50 år siden lancerede Qantas så den såkaldte “kænguru rute”, hvor en Boeing 747 Jumbo klarede ruten med kun fem mellemlandinger undervejs.
I dag bruger Qantas specialbyggede Boeing 787 Dreamliners, der tager mellem 20 og 22 timer nonstop mellem London og Perth. De vil snart blive afløst af helt nye Airbus A350-1000 med mere plads ombord.
Airbusserne har ekstra brændstof-tanke og færre sæder. Til gengæld får passagererne mere benplads og kan bedre røre sig undervejs.
I modsat fald vil mange sikkert føle sig indeklemte med tendens til klaustrofobi, hvis man skal opholde sig det mest af et døgn i et aluminiums-rør.
Qantas kalder sine superlange flyrejser mellem Australien og Europa for “Project Sunrise.” De har været en succes lige fra begyndelsen, selvom billetprisen var høj.
Som så meget andet blev flyrejserne standset under Corona pandemien, men Qantas har genoptaget dem. Samtidig vil Qantas flyve non-stop til ikke kun Heathrow i London, men også til andre store byer I Europa som f.eks. Paris, Rom og Frankfurt.
Dertil kommer, at Qantas gerne vil forlænge flyrejserne: Lige nu kan Airbusserne ikke række videre end til vestspidsen af Australien, hvor Perth ligger.
Her må passagererne så stige om til et andet fly for at komme resten af vejen til Sydney eller Melbourne, der ligger over tusind kilometer fra Perth.
Qantas’ mål er, at man skal kunne flyve direkte fra f.eks. Sydney til London eller omvendt. Det vil så sige en rejse på op til 20 timer.
Never mind.
Forskerne fra University of Sydney har rejst med på nogle af Project Sunrise ruteflyvningerne og undervejs undersøgt 23 frivillige passagerernes helbred og humør.
Her har man bl.a. målt jetlag, der er vigtigt for både passagerer, kabine-personale og piloter,fordi flyet passerer gennem adskillige tidszoner på rejsen.
Jetlag påvirker både menneskers humør, velbefindende, sult og tørsty. Derfor er det godt at vide, hvad de langtids-flyvende har bedst af at indtage undervejs.
De første resultater af denne forskning har Qantas nu offentliggjort.
De fortæller bl.a, at skiftende belysning, soveperioder og tidspunkter for servering af måltider har stor indflydelse på passagerernes velbefindende.
Det samme har indholdet af måltiderne. Den viser, at netop chokolade og chili er godt.
De 23 testpersoner fik andre soveperioder og tidspunkter for serveringer end de øvrige – normale – passagerer ombord.
Deres måltider var også anderledes:
De fik f.eks. fisk, kylling, supper og mælke-baserede desserter kombineret med hurtigt virkende kulhydrater.
Målet var at øge menneske-hjernens produktion af amino-syren tryptophan, der hjælper med at falde i søvn og give hvile.
De to grupper passagerer blev sidenhen sammenlignet. Her afslører rapporten, at dem, der deltog i den nye og anderledes metode havde mindre jetlag, en bedre søvn undervejs og kunne komme hurtigere tilbage i deres normale dagsrytme efter landing.
Quantas har også offentliggjort, hvordan de fremtidige Airbus A350 fly til de super-lange distancer skal indrettes:
De får f.eks. verdens første wellness zoner på et rutefly, hvor passagererne kan bruge tid til stræk-øvelser og motion. Alt ledet af en træner, der viser sig på wellness-centrets storskærm.
De nye rutefly får også en helt speciel, computerstyret belysning, der forandrer lysstyrke og lysets farver alt efter, hvor maskinen befinder sig i forhold til tidszone og flyveturens forløb….
(Indledningsfoto til artiklen: )
Skriv et svar