Man behøver ikke at se mange minutters tv-avis, læse flere aviser forsider eller følge nyheds-tjenesterne på internet for at vide, at verden slet ikke er så fredelig et sted at være, som den bare var for få år siden.
Heldigvis kan man stadig tage på ferie i de fleste lande, selvom der naturligvis er områder, man helst skal undgå.
De ligger bestemt ikke kun i Ukraine og omegn, men også dele af Mellemøsten, Afrika plus Rusland og Kina skal man helst undgå, hvis man vil opleve en fredelig rejse.
Det fremgår meget tydeligt at det seneste nye Global Peace Index (GPI), som Institute for Economics and Peace i netop har præsenteret for 17. år i træk.
I den seneste nye udgave har analytikerne vurderet situationen i 163 lande og må konstatere, at freden på denne klode er blevet mere skrøbelig i det seneste år.
Ifølge indekset er det 13. gang i de seneste 15 år, at freds-situationen er blevet forværret:
Her i 2023 er 84 lande blevet mere fredelige at besøge mod 90 sidste år. Til gengæld er det gået den modsatte vej i 79 lande i år mod 71 i fjor.
Danmark er heldigvis blandt de mest fredelige lande i verden at besøge. Kun Island er bedre. Andre lande med i verdenstoppen er Canada, Irland, New Zealand, Japan, Schweiz, Østrig, Portugal, Færøerne og Grønland.
I den helt modsatte grøft finder vi først og fremmest Afghanistan, der er verdens farligste land for ottende år i træk.
Andre lande, man bør holde sig helt fra, er Yemen, Syrien, Sydsudan, Rusland og den demokratiske republik Kongo. De stærkeste fald i freden noterer analytikerne i Haiti, Mali og Israel.
Basis for vurderingerne i indekset er 23 kvalitative og kvantitative indikatorer, der er fordelt på de tre hoved-områder samfunds-mæssig sikkerhed, antallet af nationale og internationale konflikter samt graden af militarisering.
Som garanter for fred udpeger indekset bl.a. velfungerende regeringer, pressefrihed, lav korruption, et velfungerende erhvervsliv og solide institutioner.
Her er så til sidst Top-10 over verdens fredeligste og farligste lande at besøge:
- Island
- Danmark
- Irland
- New Zealand
- Østrig
- Singapore
- Portugal
- Slovenien
- Japan
- Schweiz
- Canada
- Tjekkiet
- Finland
- Kroatien
- Tyskland
- Holland
- Bhutan
- Ungarn
- Malaysia
- Belgien
Og så her de 20 lande, man helst skal strege fra sine rejseplaner:
- Afghanistan
- Yemen
- Syrien
- Sydsudan
- Den demokratiske republik Congo
- Rusland
- Ukraine
- Somalia
- Sudan
- Irak
- Mali
- Centralafrikanske Republik
- Ethiopien
- Burkina Faso
- Nordkorea
- Iran
- Tyrkiet
- Pakistan
- Myanmar
- Nigeria
(Indledningsfoto til artiklen: Aziz Acharki / Unsplash)
Skriv et svar