Airbnb lever fortsat I bedste velgående, selvom det ikke længere er så meget i mediernes overskrifter.
Verdens største dele-bolig-platform har fået sine stridigheder med lokale skattemyndigheder på plads, og mange lande inklusive Danmark har indført regler for, hvor mange dage man må leje ud via Airbnb om året.
Opsigt kunne en ny analyse fra det engelske finansmedie Moneyzine ellers godt kunne tiltrække.
Pengefolkene har nemlig fundet ud af, at Airbnb er op til 50 procent billigere end at bruge hoteller i mange europæiske storbyer.
Ifølge Moneyzine er de gennemsnitlige hotelpriser steget mærkbart i hælene på Corona og inflationen. Det samme er flybilletter, der i flere lande – men ikke i Danmark – er de højeste i fem år.
Analytikerne har undersøgt de gennemsnitlige hotel- og Airbnb-priser i 35 storbyer. Konklusionen er, at Airbnb er den mere økonomiske løsning de fleste steder.
Istanbul i Tyrkiet er den storby, hvor man kan spare flest penge ved at vælge Airbnb. Forskellen er hele 61,8 procent.
I gennemsnit koster en Airbnb overnatning 40,46 euro – ca. 300 danske kroner – i Istanbul, mens man skal betale 105,85 euro eller 800 kroner for at få bo på hotel.
Athen kommer på andenplads med 49,5 procent til Airbnb’s fordel. Økonomisk tænkende rejsende kan nøjes med at betale i snit 62,13 euro pr. nat i den græske hovedstad. Et hotelværelse koster 123,11 euro.
Lige efter følger Lissabon med gennemsnitlige Airbnb priser på 95,87 og standard hoteller på 187,54 euro. Det er 48,9 procent i forskel.
Berlin og Paris er også markant billigere I Airbnb end i hoteller. Forskellen er på henholdsvis 97,80 og 99,33 euro, oplyser Moneyzine.
Helt modsat er det så i Oslo og i Albaniens hovedstad Tirana. Her er enkeltværelser på hoteller I gennemsnit syv euro eller ca. 50 danske kroner billigere end en Airbnb overnatning.
København ligger i øvrigt på en 26. plads, når det gælder forskelle i Airbnb og hotelpriser. I den danske hovedstad er Airbnb overnatninger for en enkelt person typisk 17,5 procent billigere. I snit koster en hotel-overnatning i København 136 euro, mens man kan få en nat hos Airbnb for 112,17 euro.
Sådan kan du også spare på rejsen
Til sidst har Moneyzine listet fire gode råd, som de færreste rejsende er opmærksomme på. De kan ellers være med til at holde deres udgifter nede, når de tager på ferie i Europa i denne sommer:
Planlæg måltider på forhånd
Udgifter til mad og drikke er ofte de dyreste på rejsen, fordi folk køber ind uplanlagt. Skær i omkostningerne ved at vælge overnatnings-steder, der har køkken-faciliteter og køleskab. Spis desuden ude til frokost og ikke aftensmad.
Vælg det rigtige kreditkort
Nogle banker og kort-udstedere har tilbud, hvor man opsamler point og miles, når man bruger kortene. Point kan bruges til gratis flybilletter, hotel-overnatninger osv. Kig også efter kreditkort med velkomst bonus og ekstra fordele som gratis rejseforsikring, indgangs-billetter til forlystelsesparker osv.
Kig efter vouchers og gratis billetter
Man kan trimme sine rejse-udgifter ved at bygge dem op omkring vouchers og discount tilbud. Man kan også google efter gratis eller lavpris events og forlystelser på den destination, man har valgt til sin ferie. Mange museer tilbyder gratis eller billige billetter på bestemte dage i ugen. Det gælder selv berømte steder som Louvre i Paris eller Vatikanets museum i Rom.
Pak på den rigtige måde
Hold jeres rejse-bagage så let som mulig for at undgå ekstra udgifter ved lufthavnens check-in skranke. Prøv at nøjes med håndbagage og tag jeres tungeste tøj på, når I tager flyet. Husk også at tjekke flyselskabets regler for bagage-vægt og -størrelse på forhånd. Her lurer risici for ekstra udgifter.
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar