I dag begynder skole-sommerferien i den sidste af Tysklands 16 ”Bundesländer”. Det er Bayern.
Det tyske trafikministerium advarer derfor om risiko for bilkøer på især motorveje i den sydlige del af det store land. Samtidig ventes stærk travlhed i lufthavnene i München og Frankfurt.
Det bør danske rejsende tage hensyn til, hvis de skal flyve eller køre i bil via Tyskland i dag og i weekenden.
Tyskerne fordeler deres ferie, så ikke alle 85 millioner pakker kufferter på samme tid. Mens Bayern indleder sin sommerferie i dag, er den ved at være overstået i flere af de nordlige delstater.
Tyskernes favorit-rejsemål er som altid Mallorca. Indtil videre er over syv millioner tyske turister taget til Middelhavs-øen i år….
(Indledningsfoto til artiklen: Sven Mieke / Unsplash)
Skriv et svar