Det går rigtig godt for de fleste flyselskaber og lufthavne i denne sommer.
Den ene efter den anden melder om nye rekordtal i passagertal, omsætning og overskud, så tre års krise med Corona pandemi næsten er helt glemt.
Senest er det Norwegian, som her til morgen kan melde, at juli var den bedste måned hidtil her i 2023. Godt 2,3 millioner købte billet hos det norske lavpris-selskab.
Den store efterspørgsel efter flyrejser viste sig også i Norwegians belægnings-procent. Den afslører, at flyselskabet solgte 92,4 procent at sine sæder i juli. Kun Ryanair er endnu dygtigere i Europa.
De 2.308.417 passagerer i den overståede måned er 100.000 flere end i juli for et år siden eller en fem procent stigning.
I juli havde Norwegian i gennemsnit 79 fly i luften. På 73,3 procent af afgangene landede flyene med mindre end 15 minutters forsinkelse. 95,3 procent ankom under en time for sent.
Den seneste nye Norwegian rute går mellem København og Tromsø i Norge. Den ser ud til at blive en pæn succes fra begyndelsen og vil indgå som en fast del af Norwegians kommende vinterprogram fra slutningen af oktober….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar