Hele sommeren har vi hørt om ekstreme hedebølger, vandmangel og risiko for naturbrande på danskernes mest populære ferieø Mallorca.
Nu kommer der en ny advarsel oveni, som kalder triste minder fra de senere tre-fire år frem i hukommelsen.
Mallorca oplever nemlig, at Corona-smitten spreder sig igen.
Ifølge det spanske dagblad Ultima Hora er antallet af kendte smittetilfælde steget med over 120 procent i den seneste måned. På en enkelt dag har Mallorcas læger og sygehuse registreret over 850 nye smittede.
Corona skal være på fremmarch i hele Spanien, men sundheds-ministeriet i Madrid anser ikke, at det er nødvendigt endnu at udsende en officiel advarsel til befolkning og turister.
De spanske myndigheder vil til gengæld følge udviklingen tæt her i sensommeren og efteråret.
Allerede nu kan man dog se nogle konsekvenser på Mallorca. Antallet af sygehus-indlæggelser er vokset, og mange apoteker er løbet tør for Corona-tests.
FN’s sundheds-organisation WHO oplyser, at der er dukket en ny undervariant af Covid-19, som kaldes Eris. Den er ret smitsom, men er foreløbig ikke opdaget på Mallorca og de andre baleariske øer….
(Foto: Lufthansa)
Skriv et svar