Det er åbenbart svært at få en flyrute mellem København og Midtjyllands Lufthavn til at være rentabel. Åbenbart meget svært.
I hvert fald har det danske flyselskab DAT – Danish Air Transport – besluttet at lukke ruten kun 10 dage efter, at den blev genåbnet. Nu flyves sidste afgang fredag den 8. september.
DAT har åbnet og lukket ruten mellem hovedstaden og det vestjyske flere gange i de senere år:
Senest blev den genåbnet den 7. august, efter at den danske regering besluttede at holde Midtjyllands Lufthavn i live ved at støtte den med 4,2 millioner kroner om året i to år.
Desværre kommer de penge kun lufthavnen til gode. De hjælper ikke flyselskaberne, fortæller DAT’s direktør Jens Rungholm til TV2 Midtvest.
Under Corona opdagede mange forretningsfolk fordelen ved at bruge video-møder med Zoom eller Microsoft Teams. De er langt fra alle vendt tilbage til flyene efter pandemien.
Det har politikerne i bl.a. Norge, Finland og Italien. Derfor støtter de indenrigs-ruterne økonomisk. Ikke kun lufthavnene.
DAT lukkede sin Karup-rute i december 2022, men vendte tilbage i foråret efter hjælpen fra Christiansborg. Efter en sommer-pause blev flyvningerne genoptaget den 7. august.
Det holdt dog kun i 10 dage, indtil DAT nu tilsyneladende har kastet håndklædet i ringen endeligt:
”Vi er et lille familie-ejet selskab, som ikke har råd til at tabe penge, hver gang vi flyver. Med det indtjenings-grundlag vi har set – og forventer – kan det ikke hamle op med stærkt øgede omkostninger i branchen,” forklarer Jens Rungholm til TV Midtvest.
Flyselskabet har netop overstået en ny overenskomst med personalet, samtidig med at prisen på vedligeholdelse af flyene er steget med mellem 20 og 30 procent.
Bestyrelsesformand for Midtjyllands Lufthavn er Viborgs borgmester Ulrik Wilbeck, som de fleste kender som succesrig landstræner for både de danske håndbold-kvinder og -mænd. Han er fortsat optimist:
”Jeg tror godt, vi kan finde en ny operatør til ruten. Vi har en fin dialog med et andet flyselskab, som vi håber, kan overtage, når DAT stopper. Det bliver med mindre fly, men med flere afgange,” siger Wilbek til TV Midtvest…..
(Indledningsfoto til artiklen: Midtjyllands Lufthavn)
Skriv et svar