Én ting er at vælge destination fosin næste ferie. Det kan være svært nok nu om dage, hvor udvalget igen er kæmpestort efter tre år med Corona.
Noget andet er, at turister nok lige skal tjekke nye regler og forbud, som ferielandene har udstedt. Desuden er priserne steget mærkbart mange steder.
Det gælder f.eks. i Italien, hvor myndighederne i den syd-italienske region Apulien har forbudt besøgende på badestrandene at tage egne mad- og drikkevarer med.
I stedet skal besøgende tvinges til at købe tingene i boder på strandene. Her koster en salat let 25 euro, fortæller den italienske avis ”La Repubblica.”
De nye regler irriterer ikke kun turister, men også de lokale beboere som gerne vil dyppe kroppen på den populære kyst ud til Adriaterhavet.
De klager samtidig over, at Italien får færre og færre offentlige strande. I stedet breder sig et fænomen med lukkede badeområder, som man kun får adgang til ved at betale mellem 30 og 100 euro i entre.
Ifølge avisen må en italiensk familie i dag regne med, at en almindelig søndag på stranden koster fra 250 til 300 euro. Vel at mærke, uden at den har ødslet med udgifter og indkøb.
Meget billigere er det næppe for udenlandske turister, medmindre de har fået strand-adgang med som del af deres charterrejse eller hotel-booking.
De firmaer, der driver de populære strande, hævder, at situationen ikke er helt så grel som beskrevet i italienske medier:
De bekræfter, at der er indført visse nye regler og forbud, men at de ikke bliver kontrolleret særlig strengt:
”Vi tillader ikke køleskabe, som familier eller grupper tager med. Picnics er det også slut med. Til gengæld skrider vi ikke ind, når man har en egen sandwich med, en lille køletaske eller en flaske drikkelse,” siger Michele Colella til La Republicca. Hans familie her ledet Lido Calarena stranden siden 1934….
(Indledningsfoto til artiklen: Natalia Blauth / Unsplash+)
Skriv et svar