Under Corona pandemien blev livsstilen digital nomade lige pludseligt både meget omtalt og ret så relevant for mange danskere.
Hundrede-tusinder blev sendt hjem for at indføre fjern-arbejde fra deres egen stue. Det skabte en helt ny livsform, som hos ganske mange endte med at blive til en digital nomade.
Sådan en skal bare have en laptop, en smartphone og en god internet-forbindelse. Så kan han eller hun arbejde fra et sommerhus, et hotelværelse eller en solbeskinnet strand i Thailand eller Karibien.
Efter Corona hører man ikke længere så meget til digitale nomader, selvom der uden tvivl er mange derude – og endnu flere som kunne have lyst.
Det skyldes bl.a, at en stor del af de danskere, som blev sendt hjem for at arbejde, er vendt tilbage til deres gamle kontorer. Hjemmearbejdet havde fordele, men altså også ulemper i virksomhedernes øjne.
Derfor er det selvfølgelig relevant at undersøge, hvilke lande der er de bedste at arbejde i som digital nomade.
Det har det britiske konsulent-firma Moving to Spain netop gjort sin ”European Remote Workers Report 2023.”
Som navnet viser, er firmaet specialist i at hjælpe folk, der vil flytte til Spanien. Undersøgelsen skal dog vise, om Spanien også er det bedste land at leve i og arbejde som digital nomade.
Det er Spanien altså ikke, selvom det hører til de kun 42 lande i verden, som officielt udsteder visa til fjern-arbejdere eller digitale nomader. De 15 af landene ligger i Europa.
Spanien må nøjes med en europæisk fjerdeplads. Landet scorer mange point på sit solrige vejr, mange badestrande, sundheds-system og hurtige internet-forbindelser.
Europas bedste sted for digitale nomader er Norge, mens Danmark lander på en ottende-plads blandt de 23 lande, som Moving to Spain har analyseret.
Norge fremhæves for at være det land i Europa, hvor flest mennesker arbejder hjemmefra. 10,94 procent for at være præcis, hvor det europæiske gennemsnit ligger på 4,78 procent.
Nordmændene er også blandt verdens mest lykkelige folkefærd, og de fører an i sundheds-systemer og en natur, der bare skal opleves.
Danmark har Europas hurtigste internet-forbindelser med en gennemsnitlig download hastighed på 204 Mbps.
Den er vigtig for digitale nomader, der skal kommunikere via internet med deres arbejdsgivere. Nummer to i download-tempo er Rumænien med 180 Mbps, mens Spanien tilbyder 178 Mbps på en tredjeplads.
På et andet og vigtigt punkt ligger Serbien helt i top i skalaen hos Moving to Spain. Det er leve-omkostninger, som er under det halve af Norges.
Generelt set er Serbien dog ikke voldsomt velegnet for digitale nomader. Landet ligger helt nede på en 21. plads af 23 testede i Europa….
(Indledningsfoto til artiklen: Peggy Anke / Unsplash)
Skriv et svar