Emirates har haft en af dine allerbedste somre nogensinde – og ikke kun internationalt.
Også i Danmark går det forrygende godt for det arabiske flyselskab, der har daglige afgange mellem København og Dubai.
På globalt plan havde Emirates 14 millioner passagerer i sine fly i juni, juli og august. De var fordelt på 50.000 afgange og 140 forskellige ruter,.
I den periode lykkedes det for Emirates at sælge 80 procent af sine sæder, hvilket er flot for et flyselskab med primært lange og interkontinentale ruter.
Her kunne afgangene mellem København og Dubai dog slå alle andre. Ni af ti pladser ombord var nemlig udsolgt i sommers.
Alle danskere flyver naturligvis med Emirates til Dubai, men det er langt fra deres endemål. Danskerne bruger nemlig Emirates til at rejse meget længere ud i verden.
Ifølge Emirates ser danskernes Top-5 over de mest populære rejsemål nemlig således ud:
- Bali
- Mauritius
- Thailand
- Filippinerne
- Japan
Emirates hjemmebane i Dubai er også eftertragtet – selv i de meget varme sommer-måneder.
Fra juni til august havde Dubai næsten to millioner besøgende. I de første seks måneder var det 8,5 millioner. Det er en million flere end i samme periode af 2022.
Flest rejste til Dubai fra Storbritannien, Indien, Tyskland, Pakistan, Saudi-Arabien, Kina, Ægypten og Kuwait.
Mere end en tredjedel – 35 procent – af alle passagerer til Dubai med Emirates var familier. De opholdt sig i gennemsnit i 14 dage i den fascinerende storby med rekord i først, størst, højest og dyrest.
Emirates selv er verdens største internationale flyselskab, fordi det har flere udenlandske ruter end nogen anden.
Emirates har også flest af de kæmpestore Airbus A380 fly. Faktisk flere end alle andre flyselskaber tilsammen.
For første gang er Emirates begyndt at bruge kæmpeflyet på ruten mellem Dubai og Bali. Desuden har man gen-indsat A380 på ruter mellem Dubai og Birmingham, Nice, Taipei og Shanghai.
Samtidig har Emirates haft premiere på en helt ny indretning med fire klasser i det store fly. Det nye er Premium Economy ud over de normale Economy, Business og First Class.
Fire-klasse flyene har Emirates i første omgang indsat på ruter fra Dubai til Singapore, Houston og Los Angeles….
(Indledningsfoto til artiklen: Will Waters / Unsplash)
Skriv et svar