Mange har stået i lufthavnens ankomsthal og kigget laaaangt efter sine kufferter, der ikke dukker op på den rullende bagagebånd.
Således steg mængden af forsvundet bagage med 30 procent i sommeren 2022, skriver det tyske erhvervsmedie ”Business Insider.”
I virkeligheden kunne mange af de forkert-dirigerede kufferter være undgået, hvis ikke passagererne selv var nogle sjuskehoveder.
De lader gamle bagage-mærker – tags – sidde på kufferten, selvom de ikke længere bruges.
Derfor er risikoen stor for, at sensorer i de automatiske håndterings-systemer i lufthavnene læser de gamle mærker og ikke de nye og aktuelle.
Resultatet er, at kufferten sendes til den lufthavn, hvor man landede sidste gang og ikke til den nye, hvor man nu står og venter ved rullebåndet.
Advarslen kommer fra en bagage-medarbejder i Ontarios internationale lufthavn i Canada. Han har lagt en meget set video om emnet på det sociale medie TikTok.
”Lad os antage, at I er fløjet med American Airlines og en måned senere med Southwest Airlines – og ikke fjernet den gamle mærkat på kufferten. Hvis den gamle ”tag” sidder mere tydeligt på kufferten end den nye, vil computeren sende kufferten til det forkerte sted – og dét er slet ikke computerens fejl,” forklarer den unavngivne lufthavns-medarbejder i TikTok videoen.
Det samme kunne være sket i vores del af verden, hvis man f.eks. har fløjet flere gange med SAS, Norwegian, Ryanair eller KLM inden for den senere tid.
TikTok videoen har fået mange kommentarer og langt de fleste positive:
”Det er en ting, jeg aldrig før har tænkt på. Videoen er rigtig god viden for mange,” skriver en af dem.
Forsvundet bagage er blevet et stort problem igen efter tre år med Corona, hvor kun få mennesker rejste med fly.
Ifølge det spanske forsikrings-selskab Mapfre SA modtog det 30 procent flere anmeldelser om bortkommet bagage i sommeren 2022 end i 2019, der var det sidste normale år før pandemien.
Tilsvarende viser de seneste statistikker fra USA’s trafik-ministerium, at de amerikanske flyselskab mistede 219.795 stykker bagage i april måned….
(Indledningsfoto til artiklen: Azzadiva Sawungrana / Unsplash)
Skriv et svar