Fra i morgen den 3. oktober kan Business Class passagerer på ruten mellem Dubai og den danske hovedstad forudbestille deres måltider ombord via deres Emirates app eller online,
Denne service har hidtil været forbeholdt Emirates’ ruter til Storbritannien, Mauritius og Seychellerne.
Nu kommer så flere andre europæiske storbyer med – inklusive København. Her hedder afgangene EK 151 og EK 152.
I praksis kan Business Class passagerer booke deres ønskede måltider op til 14 dage før afrejse eller helt frem til 24 timer inden afgang.
På den måde får passagererne ikke kun præcist den mad, de foretrækker. De er samtidig med til mindske madspild, fordi Emirates flyene så ikke behøver at have store mængder af hver måltids-variant med ombord.
Forud-bestillinger hjælper også kabine-personalet. De kan via tablets se lige præcist, hvad de enkelte passagerer har booket.
Business Class hos Emirates byder bl.a. på retter som pandekager med chokolade og hasselnødder til morgenmad, okse-mørbrad med timian sauce og dampede grøntsager til frokost eller pandestegt laks med safran-sauce til aftensmad.
Det digitale menu-kort er blot en af flere nye services, som Emirates har indført på sin hjemmeside eller via sin app.
Andre features er online check-in, digitalt boarding-kort, fuldt overblik over rejseplanen i app’en, adgang til gratis Wi-Fi ombord og muligheden for at vælge film og spillelister i flyet på forhånd….
(Indledningsfoto til artiklen: Emirates)
Skriv et svar