(Opdateret) Som bekendt er der opstået nærmest krigs-lignende tilstande i den sydlige del af Israel, hvor den arabiske organisation Hamas har indledt et angreb fra Gaza-striben.
Flere flyselskaber som f.eks. Lufthansa, Swiss, Ryanair, Wizz Air, Lot, og Turkish Airlines har aflyst deres afgange til Tel Aviv.
United Airlines beordrede i dag sit fly fra San Francisco til Tel Aviv til at vende om, da det befandt sig over Grønland.
Israels største lufthavn ligger nemlig inden for rækkevidde af de palæstinensiske raketter.
København er den eneste danske lufthavn, der har direkte ruteforbindelser til Israel. Det er med Norwegian, som indtil videre ikke har aflyst sine afgange i morgen søndag og i næste uge.
Her til aften har det danske Udenrigsministeriet hævet sin rejse-anbefaling til orange for hele landet. Orange betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes.
På Udenrigsministeriets hjemmeside og i det sociale medie X oplyses følgende:
“Ændringen sker i lyset af den fortsatte og betydelige usikkerhed omkring situationen i landet. Du bør løbende holde dig orienteret om situationen via lokale medier f.eks. https://www.timesofisrael.com/.
Søg beskyttelse, når sirenen lyder og følg de lokale myndigheders anvisninger. Hold dig opdateret via de lokale medier, f.eks. www.timesofisrael.com.
Kontakt dine pårørende, så de ved, om du er i god behold….”
(Indledningsfoto til artiklen: Paffairs Sanfrancisco / Wikimedia)
Skriv et svar