Danmark vil gerne markedsføre sig som et af klodens kulinariske hot-spots, når det gælder ”fine dining”.
Få andre lande af vores beskedne størrelse kan prale af at have 45 restauranter med Michelin stjerner plus verdens bedste spisested med kniv og gaffel.
Udenlandske turister med lyst til at besøge dyre restauranter lægger mange penge og er derfor en attraktiv kundegruppe for Danmarks nationale turist-bureau – Visit Denmark.
Måske turistfolkene også skulle kigge på andre typer restauranter, hvor Danmark klarer sig fint internationalt.
Efter Gasoline Grill, der flere gange er blevet kåret som fremstiller af verdens bedste burger, er Bæst i København nu også klatret op i topklassen af klodens pizzarier.
I den seneste kåring fra den internationale webside ”50 Top Pizza” placerer Bæst sig som den næstbedste i Europa og som nummer 13 i verden.
Mange betragter ”50 Top Pizza” som pizzaernes svar på de fine restauranters Michelin guide.
Ligesom Michelin sender websiden fagfolk ud til at bedømme pizza-kvaliteter over hele kloden.
Det foregår anonymt, og efter spisningen skal de udfylde et omfattende skema med vurderinger af mange detaljer på pizzarierne.
Hvor man skal rejse hen for at spise verdens bedste pizza, kan I formentlig godt gætte på forhånd. I år er der tilmed to italienske pizza-restauranter, som deler førstepladsen.
Mere overraskende er det nok for mange, at man også kan finde nogle af verdens bedste pizzaer i Tokyo eller Beijing.
Her er Top-10 over klodens bedste pizzaer. God rejse og velbekomme:
- 10 Diego Vitagliano Pizzaria i Napoli i Italien
- I Masanielli i Caserta i Italien
- Una Pizza Napoletana i New York i USA
- Sartoria Palagieri i Barcelona i Spanien
- The Pizza Bar on 38th i Tokyo i Japan
- I Tigli i San Bonifacio i Italien
- Seu Pizza Illuminati i Rom i Italien
- 50 Kalo i Napoli i Italien
- Bottega i Beijing i Kina
- 180g Pizzeria Romana i Rom i Italien
(Indledningsfoto til artiklen: Pixabay)
Skriv et svar