”Der var engang”. Sådan begynder alle gode eventyr, og når vi er ude at rejse, bringer de os direkte ind i kulissen på et smukt slot.
Gamle slotte og borge er en stor turist-attraktion. I nogle lande er de sågar blandt de mest besøgte overhovedet. Ikke dem i Disneyland, men de rigtige med flere hundrede år på bagen.
Men hvilke slotte er mon de mest populære i Europa?
Det har online-rejsebureauet ”Weloveholidays” undersøgt ved hjælp af bedømmelser af Instagram poster og vurderinger fra TripAdvisor.
På Instagram søgte WeLoveHolidays’ analytikere efter hashtags og indlæg, der handlede om europæiske slotte. Dertil kom fem-stjernede bedømmelse på TripAdvisor.
100 slotte og borge blev så udvalgt til finalen, inden de samlede pointtal blev indsamlet og konsolideret i en Top-10 over Europas mest populære.
Den kan rejselystne fint bruge som inspiration til næste ferie. Den kunne jo godt gå med at kigge på slotte og borge – eller i det mindste kigge forbi et eller flere af dem, når man er på vej ned gennem Europa.
Her er de ti mest populære slotte:
- Edinburgh Castle i Skotland – 9.368 point
- Borgen i Prag i Tjekkiet – 7.554 point
- Alhambra i Granada i Spanien – 5.783 point
- Neuschwanstein i Tyskland – 5.132 point
- Schloss Schönbrunn i Wien i Østrig – 4.887 point
- Windsor Castle i England – 4.558 point
- Versailles i Frankrig – 3.420 point
- Pena paladset i Sintra i Portugal – 2.584 point
- Budaslottet i Budapest i Ungarn – 2.086 point
- Warwick Castle i England – 1.564 point
Det mest populære slot i Europa er ikke kun berømt for sin placering højt oppe på Castle Rock over skotske Edinburgh. Slottets historie går helt tilbage til det 12. århundrede.
Mange kender også slottet fra tv, der hvert år transmitterer fra Royal Edinburgh Military Tattoo.
På andenpladsen lander Prags borg, der knejser højt over den gamle by i Tjekkiens hovedstad.
I borgen, der er en af verdens største, residerede romerske kejsere og böhmiske konger. I dag kan man bl.a. beundre Tjekkiets kronjuveler i de gamle bygninger.
Nummer tre blandt Europas slotte og borge ligger Alhambra i spanske Granada.
Den majestætiske borg blev bygget i det 13. og 14. århundrede af maurerne og byder i dag på velbevarede sale, smukke gårde og vandløb. Fra borgens Vela tårn har man en forrygende udsigt….
(Indledningsfoto fra Edinburgh: Ben Guerin / Unsplash)
Skriv et svar