Selvom det er blevet efterår, vådere og koldere i Danmark, er det nok de færreste, som forestiller sig, at man kan tage skøjterne op og tage en glidetur udendørs.
Det kan man til gengæld på verdens nok mest berømte skøjtebane, der ligger ved New Yorks Rockefeller Center i hjertet af storbyen
Skøjtebanen har haft en rolle i utallige film og tv-serier. Især i december, hvor flagene langs isen er bliver suppleret af et kæmpemæssigt juletræ.
For mange turister i New York hører det også til deres ”must-dos” at tage en skøjtetur på isen midt i storbyen.
Årets nye is blev præsenteret i lørdags i regnvejr og stærk vind. Det holdt dog ikke new-yorkerne fra at tage skøjtestøvlerne på.
Rockefeller Centers skøjtebane blev åbnet første gang ved juletid i 1936. Den er nem at genkende på grund af sine mange flag og den gyldne statue af guden Prometheus fra den græske mytologi.
I sommerhalvåret forvandles arealet foran den berømte Rockefeller skyskraber til en rulleskøjte-bane….
(Indledningsfoto til artiklen: 12019 / Pixabay)
Skriv et svar