Den europæiske flysikkerheds-organisation EASA betragter fortsat Israel som et risiko-område, men forbyder fortsat ikke passagerfly om at rejse til det krigs-ramte land.
I går forlængede EASA forlænget sin såkaldte ”Conflict Zone Information” status (CZIB) for Israel indtil den 23. december.
Efter terror-organisationen Hamas angreb på Israels civile befolkning den 7. Oktober og Israels modangreb på Gaza den 27. oktober er situationen for luftfarten fortsat anspændt – vurderer EASA.
Langt de fleste flyselskaber har da også sat deres ruter til Tel Aviv på pause. Senest har Lufthansa aflyst samtlige afgange til Israel i hele november.
EASA vil imidlertid ikke skærpe sine advarsler på nuværende tidspunkt og udstede et generelt flyveforbud for europæiske flyselskaber til og fra Israel.
Organisationen går ud fra, at de civile risici for den civile luftfart ”bliver effektivt styret og minimeret af de israelske myndigheder”, skriver EASA i sit netop udsendte nyhedsbrev – og fortsætter:
”Ikke desto mindre skal flyselskaber være opmærksomme på situationens komplekse karakter og en mulig accelerende udvikling. Desuden skal flyselskaber være klar over, at der er konstante raket-angreb i Israels luftrum”.
Hos det danske Udenrigsministerium har Israel i øjeblikket orange status. Det betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes.
Grænse-områderne til Gaza, Libanon, Syrien og Golan-højderne er blevet løftet til rød status, hvor alle rejser frarådes.
Der er en meget høj sikkerheds-risiko, skriver udenrigsministeriet i sin rejse-vejledning til Israel….
(Indledningsfoto fra Tel Aviv til artiklen: Sergey Leont’ev / Unsplash)
Skriv et svar