I 2020 sørgede Corona for, at antallet af bookinger hos verdens største delebolig platform Airbnb faldt med over 40 procent. Katastrofe.
Ret overraskende vendte kunderne tilbage til Airbnb allerede i 2021 og 2022. Faktisk betydeligt hurtigere end i resten af rejsebranchen.
Sidste år sørgede de positive vinde og afslutningerne af de sidste rejse-restriktioner for, at værdien af udlejninger hos Airbnb blev mere end fordoblet – sammenlignet med 2020.
Samtidig satte Airbnb en historisk rekord i antallet af overnatninger, der var booket verden over via online platformen i 2022.
Nu viser nye tal, at Airbnb’s topledelse og aktionærer fortsat kan holde armene højt i vejret i år. Her i 2023 har Airbnb nemlig overgået sin års-rekord allerede efter ni måneder.
De netop offentliggjorte tal for tredje kvartal af 2023 viser, at Airbnb’s omsætning fra januar til september er højere end i hele 2019.
Samtidig var juli, august og september det mest indbringende kvartal nogensinde, efter at næsten en million nye lejemål blev listet på Airbnb.
Ikke kun har Airbnb gjort comeback. Leje-platformen beviser også, at folk er mere vilde med at bo privat på deres rejser end at booke sig ind på et hotel.
Allerede inden den globale turisme fandt tilbage til den gode form i 2022, havde Airbnb åbenbart fundet en metode til at udnytte de særlige samfunds-forhold, som pandemien havde skabt.
”Vi oplever den største ændring i rejser, siden de første passagerfly gik på vingerne for over 70 år siden,” proklamerede Airbnb i begyndelsen af 2022.
”Fjern-arbejdere og digitale nomader slap fri fra tidligere tiders bindinger på deres gamle arbejdspladser og pligten til at møde op på kontoret hver dag,” fortsatte Airbnb.
Med andre ord fandt millioner af mennesker ud af, at de kunne bo og arbejde overalt i verden. Bare der var en ordentlig internet- og mobiltelefon-forbindelse.
Resultatet kunne Airbnb se direkte i sine regnskaber: Hver femte overnatning booket I fjerde kvartal af 2021 var til ophold på mere end en måneds varighed.
Næsten 175.000 gæster lejede en bolig i mere end en tre måneder via Airbnb i 2021. Et tal, som er fortsat i 2022 og 2023….
(Indledningsfoto til artiklen: Airbnb)
Skriv et svar