Helt modsat vores nabolande kan man fortsat rejse med fly fra Danmark til lave priser.
Det skyldes dels den store konkurrence mellem flyselskaberne på det danske marked.
Dels, at de svage valutaer i Norge og Sverige gør det dyrt at bo i vores søsterlande. Flyrejser afregnes nemlig normalt i amerikanske dollars.
Derfor er det bl.a.muligt at rejse tur/retur mellem København og New York for bare 1.622 kroner inklusive skatter og afgifter.
Eller man kan købe returbilletter til mellem London og de jyske lufthavne Billund, Aarhus og Aalborg for under 250 kroner!
Tallene stammer fra den danske rejseportal Travelmarket.dk, som denne gang har tjekket billetpriserne til 20 populære destinationer i uge 48. Den går fra den 27. november til den 3. december.
”Ligesom uge fire er uge 48 traditionelt de to billigste tidspunkter på året at købe flybilletter til. Priserne er dog ikke faldet helt så meget, som de plejer i de to uger, men man kan sagtens finde gode rejse-tilbud,” forklarer Ole Stouby.
Han er direktør for Travelmarket og har mange års erfaring fra både den danske og den internationale luftfarts-industri.
Ole Stouby påpeger, at især det islandske lavpris-selskab PLAY’s satsning på Danmark har presset priserne på rejser til USA helt i bund.
Prisen på 1.622 kroner mellem København og New York er f.eks. den billigste nogensinde målt i uge 48 i de xx år, som Dansk Flyprisindex under Travelmarket har holdt øje med pris-udviklingen på det danske marked.
Gennemsnits-prisen mellem København og USA ligger i øvrigt kun 10 procent over niveauet fra før Corona pandemien – og det er meget lavt set i sammenligning med f.eks. Tyskland og andre europæiske lande.
Her er nogle eksempler på, hvor lidt man slippe med at betale for lange interkontinentale rejser fra danske lufthavne i uge 48. Priserne er tur/retur og inklusive alle skatter og afgifter:
- København-New York – 1.622 kroner
- København-Beijing – 3.566 kroner
- København-Johannesburg – 3.612 kroner
- Billund-New York – 2.365 kroner
- Billund-Dubai – 2.465 kroner
- Aalborg-Dubai – 2.607 kroner
- Aalborg-New York – 2.746 kroner
Som nævnt måler Dansk Flyprisindex på de i alt 20 mest populære flyruter ind og ud ad Danmark.
Halvdelen er til europæiske destinationer, og her er de billigste flybilletter, man kan få i uge 48 de følgende. Igen er priserne for tur/retur rejsende inklusive skatter og afgifter:
- København-Wien – 430 kroner
- København-Paris – 458 kroner
- København-Berlin – 524 kroner
- København-Prag – 644 kroner
- Billund-London – 217 kroner
- Billund-Oslo – 545 kroner
- Billund-Barcelona – 565 kroner
- Aalborg-London – 247 kroner
- Aarhus-London – 240 kroner
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar