Kapløbet mellem de to store skandinaviske flyselskaber blev tættere i oktober.
Der var nemlig mindre end 130.000 passagerer til forskel mellem SAS og Norwegian i årets tiende måned.
SAS solgte nemlig 2,207 millioner billetter i oktober, mens Norwegian måtte ”nøjes med” 2,066 millioner.
Konkurrencen bliver endnu større i de kommende måneder, når Norwegian efter planen overtager det norske regional-flyselskab Wideröe, og SAS igen kommer helt på benene igen med nye ejere og mere ro i økonomien.
SAS kan tilmed glæde sig over at have en stærkere fremgang end Norwegian. SAS havde således 14 procent flere passagerer i oktober end i samme måned i 2022. Hos Norwegian var det et plus på 10 procent.
Alligevel var det en mindre nedgang i passagertal hos SAS i forhold til september. Her var der solgt 2,3 millioner billetter. Nedgangen er dog normal for årstiden.
Også belægningsgraden faldt en smule i oktober. Den er udtryk for, hvor stor en del af sæderne som bliver solgt. En vigtig detalje for, hvor mange penge et flyselskab tjener på en afgang.
I oktober lå SAS’ belægningsgrad på 76 procent – 2,2 procent lavere end i september….
(Indledningsfoto til artiklen: Adrian Westphal / Københavns Lufthavn)
Skriv et svar