Man kan fejre sin 60-års fødselsdag på mange måder. Nordens største hotelkæde Scandic gjorde det ved at invitere over 38.000 mennesker til gratis mega-morgenmad.
Alene over 5.800 af de sultne gæster mødte op til morgenmad på Scandics danske hoteller, hvor det sikkert gjaldt om at spise hurtigt. Festen varede nemlig kun 60 minutter.
Undervejs skulle gæsterne nemlig også lytte til taler, musik og stille sig i kø ved buffet’er og kokkestationer, hvor kokke stod klar med lune morgen-specialiteter.
Morgenfesten blev holdt onsdag på Scandic hoteller i alle skandinaviske lande plus Tyskland og Polen.
2023 markerer Scandics 60-års jubilæum som virksomhed. Det første hotel åbnede nemlig i 1963 i svenske Laxå under navnet Esso Motorhotell.
60 år senere er Scandic Nordens største hotelkæde med 270 adresser i seks lande og over 19.000 ansatte….
(Indledningsfoto til artiklen: Camilla Lundbye Photography / Scandic)
Skriv et svar