Det er egentlig ikke, fordi der mangler ølhaner eller køleskabe med øldåser i Danmarks største lufthavn.
Omvendt skal der vel altid være plads til noget nyt og spændende, som flypassagererne kan prøve, når de sidder og venter på deres fly.
Københavns Lufthavn får derfor et nyt bryggeri i skikkelse af ÅBEN, der har sit udgangspunkt i Kødbyen inde i downtown tæt på Hovedbanegården.
ÅBEN har placeret sig i lufthavnen, så alle kan være med. Ikke kun dem, der skal med flyet.
Den nye ølbar er nemlig placeret før check-in og sikkerheds-kontrol. Midt imellem Terminal 2 og 3.
ÅBEN vil have 30 forskellige øl på hane. Dertil kommer friske pizza’er fra trendy Diamond Slice på Nørrebro.
Alle ÅBEN’s øl bliver brygget i Kødbyen. Herfra har bryggeriet tage sine bestsellere med, men vil også fremstille helt særlige øl til lufthavnen.
Det gælder f.eks. en Departure Pis, der er tysk inspireret i smag og farve. Kommer man omvendt hjem fra en rejse eller skal byde gæster velkommen, kan en Arrival IPA måske være oplagt. Det er en frugtig New England IPA øltype.
Bag designet af den nye ølbar stor Spacon & X, der bl.a. har stået for indretning af butikker til Wood Wood, Hart Bakery og Popl..
Designerne fortæller, at de har ladet sig inspirere af lufthavnen og flytrafikken til indretning af den nye ølbar. Det sker med modulborde, der kan minde om lufthavnens bagagebånd….
(Indledningsfoto til artiklen: ÅBEN)
Skriv et svar