- 16 år gammel med over tre millioner passagerer gennem årene.
- Dag Viking llyet har været i luften for SAS i 42.251 timer, hvilket svarer til 1.760 dage eller lidt over fire år.
- Maskinen med navnet LN-RRB har fløjet over hele Europa, men oftest har det været brugt på ruten mellem Oslo og Trondheim. Den har flyet serviceret næsten 1.600 gange.
- Dag Viking har også haft mere dramatiske opgaver som f.eks. at evakuere nordmænd og afghanere, da USA trak sig ud af Afghanistan.
- Første flyvetur for SAS var den 30. juni 2007. Den sidste blev søndag den 19. november 2023.
- Den sidste flyvetur fik koden SK737.
- Efter sine 17 år hos SAS fortsætter flyet nu sin karriere hos det canadiske flyselskab Canadian North. Her har man købt et helt bundt af gamle Boeing 737’ere fra SAS.
Alle disse ”bullet-points” fortæller deres egen historie om en dato, som for evigt vil stå for den dag, hvor SAS gennemførte en sidste (kommerciel) ruteflyvning med et Boeing fly.
SAS har nemlig længe erklæret, at flyselskabet vil være ”Airbus-only”.
Den strategi er tidligere gået ud over både Boeing 747 og 757 fly i SAS bemaling, og nu kom tiden så altså til luftens ”folkevogn” – den utroligt udbredte Boeing 737.
Søndag festligholdt denne særlige dato med en laang afsked – i hvert fald målt i timer:
Den foregik nemlig med en rundtur i Dag Viking fra Arlanda lufthavn i Stockholm via Kastrup Lufthavn i København og endte sent på aftenen i Gardermoen ved Oslo.
Ombord på flyet var en utraditionel mix af fly-entusiaster, kunder og en mindre flok journalister og bloggere.
Trends & Travel var med på turen, som blev fulgt af op til 300.000 mennesker via online-tjenesten Flightradar24.
Det skyldtes bl.a, at piloterne ombord på SAS flyvning SK737 valgte at tegne et stort “700” tal på himlen over Skagerak. Et tal, man kun kunne se via Flightradar24.
Denne særlige flyvetur var meget eftertragtet. Således tog det kun halvanden time af sælge 141 pladser.
Publikum ombord var ualmindeligt mands-domineret, og gennemsnits-alderen var lav. Fly-entusiaster må være unge nu til dags.
Dog var der et ægtepar med på turen, som havde mødt hinanden i netop denne Boeing 737. Dem havde SAS inviteret med på afskeds-turneen.
SAS fik i øvrigt sine første Boeing 737 lidt ad omveje. De første kom med, da SAS købte det svenske flyselskab Linjeflyg i 1993. Yderligere 737’ere landede i forbindelse med SAS’ overtagelse af norske Braathens i 2004.
I alt har SAS haft 47 Boeing 737 maskiner i sin flåde. 29 af typen 737-800 og 18 af 737-700 som den, SAS fejrede sin afsked med Boeing i.
Så skal man vel til sidst sige ”ha’ det godt gamle dreng. Håber, at du får nogle gode år i luften over Canada”….
(Indledningsfoto til artiklen: KS-U92 / Wikimedia)
Skriv et svar