DMI har varslet, at vi kan få snevejr, frost og snefygning over store dele af Danmark, men vejr-prognosen ser langt værre ud syd for grænsen.
Således meddeler Lufthansa, at Tysklands to største lufthavne i Frankfurt og München kun vil have stærkt indskrænket trafik i morgen onsdag og i store dele af torsdag.
Med andre skal man forvente forsinkelser og mange aflysninger, hvis man har planer om at flyve til og fra Tyskland de næste par dage.
Frankfurts lufthavn beder samtidig passagerer om at blive hjemme og ikke tage ud til lufthavnen i håb om, at de kan komme afsted trods stærkt snefald og isslag.
I stedet skal passagererne holde sig orienteret om deres flyvninger direkte hos deres flyselskab eller rejsebureau.
I morgen onsdag skulle Frankfurt have haft 1.030 afgange og ankomster. Hvor mange der kan gennemføres, tør Tysklands lufthavn ikke spå om her tidligt tirsdag aften.
Til gengæld fortæller lufthavnen, at den ikke har mulighed for atholde start- og landingsbaner rene og isfri, når der kommer et voldsomt snefald.
Inden en bane kan blive frigivet, skal den desuden testkøres for at sikre, at flyenes dæk kan få fat i asfalt og beton.
Endelig kan af-isning af flyene være med til at forsinke og aflyse afgange: Et flys ydre skal være helt glat, og aerodynamikken være helt uden is- og snelag på skrog og vinger….
(Indledningsfoto: Nicholas Szewchyk / Unsplash)
Skriv et svar