Der er virkelig gået mode i at opkræve turist-skatter på det seneste.
Mange lande og turist-attraktioner benytter deres comeback efter Corona til at skrue på priserne.
Noget, de ellers var meget forsigtige med inden pandemien, fordi de var bange for at miste kunder.
Det gælder bl.a. Thailand, Venedig, Bali, Island eller Amsterdam. De får nu følgeskab af Hawaii.
Hawaiis guvernør Josh Green har således foreslået at indføre en ny turistskat på 25 dollars eller ca. danske kroner. Den skal opkræves, når turister ankommer og tjekker ind.
Den såkaldte ”Climate Impact Fee” ventes at lægge 68 millioner dollars i kassen hvert år. De skal bruges til at renovere strande og skove samt bygge beskyttelses-bælter for at undgå store naturbrande som sidste år på øen Oahu.
Hawaii har i forvejen nogle af de højeste turistskatter. De lægges på overnatninger og ligger på 10,25 procent plus tre procent hjælpe-afgift til Oahu.
Ligesom mange andre populære rejsemål lider Hawaii af over-turisme. Den vil den amerikanske øgruppe i Stillehavet nu forsøge at regulere ved at sætte priserne op….
(Indledningsfoto til artiklen: Bibiana Gonzalez / Pixabay)
Skriv et svar