Nu er Japan også begyndt at mærke over-turisme og har besluttet at begrænse adgangen til sin allerstørste og mest berømte turist-attraktion.
Det er Mount Fuji vulkanen, som mange betragter som Japans vartegn.
Vulkanen er ikke kun populær som fotomotiv. Et voldsomt stigende antal turister vil også bestige bjerget.
Resultatet er bunker af affald og stier, der er lige så befærdede som hovedgaderne i downtown Tokyo i myldretiden. Og det er altså slemt.
Ifølge nyheds-mediet ”Euronews” har 221.322 bjergbestigere forsøgt at må toppen af Mount Fuji i løbet af 2023.
Den japanske regering venter en lignende tilstrømning af turister her i 2024 og har derfor besluttet at gribe ind:
Til sommer indføres en daglig maksimal-grænse for besøgende. Den er på 4.000 mennesker om dagen for Yoshida stiens vedkommende.
Det er den mest populære vej op ad Mount Fuji med omkring halvdelen af alle besøgende på det smukke bjerg.
Adgangs-begrænsningen etableres fra den 1. juli og gælder i mindst 70 dage. Så lang er den typiske sæson for bjergbestigning på Japans UNESCO-beskyttede natur-vartegn.
Sammen med en grænse for antallet af bjergbestigere indfører den japanske regering også billetter. Fremover skal det koste penge at besøge Mount Fuji.
Den eksakte billetpris er endnu ikke offentliggjort, men mon ikke den bliver på mindst 1.000 yen eller knap 50 danske kroner.
Det er det beløb, som myndighederne allerede i dag beder om som et frivilligt bidrag til vedligeholdelse af stisystemet og til bygning af en række hytter på bjergsiderne.
De skal yde beskyttelse til turister i tilfælde af, at Fuji vulkanen skulle blive sur på alle de trampende mennesker på dens side og begynde at udspy lava….
(Indledningsfoto til artiklen: David Edelstein / Unsplash)
Skriv et svar