(Opdateret) Hackere har i øjeblikket travlt med at angribe vigtige danske it-installationer.
Senest er det gået ud over Københavns Lufthavn, hvis hjemmeside i øjeblikket er lagt ned af et angreb fra internet.
Rejsende skal i stedet benytte eller downloade lufthavnens app CPH Airport, som kan downloades gratis til iPhone eller Android via Apples App Store eller Googles Play butik.
Københavns Lufthavn orienterer også via Facebook og X – det tidligere Twitter. Her oplyses, at hele hjemmesiden er blokeret inklusive information om flyrejser er blokeret i øjeblikket.
Til gengæld ser flyselskabernes egne hjemmesider ikke ud til at være ramt.
Blokeringen omfatter også booking af p-pladser i lufthavnen: Skal man parkere i de næste par timer, kan man blot køre ud til lufthavnen og finde en p-plads – uden at bestille på forhånd.
København lufthavn håber at have afværget det massive hacker-angreb i løbet af nogle timer, der har belastet lufthavnens server med et stort antal kontakter på samme tid.
Også de langt mindre lufthavne på Bornholm og i Thisted meldte tidligere i dag søndag, at de var ramt af hackere.
For et par dage siden skete det samme for det store danske it-firma Netcompany. Her lykkedes det hackerne at komme ind i systemerne. Dog uden at få adgang til vitale data….’
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar