Konkurrencen om rejsende mellem Danmark og Tyskland er allerede skærpet, længe før den nye Femern-bro og -tunnel står klar i Østersøen.
Med bil over Storebæltsbroen, DSB-tog, bilfærge og lavpris-flyselskabern kappes lystigt om danskernes gunst.
Det nyeste udspil kommer fra Scandlines, der sætter billetpriserne på sine færger mellem Rødby og Puttgarden mærkbart ned – og med øjeblikkelig virkning.
Fremover vil man tage færgen over Østersøen for helt ned til 375 kroner. I højsæsonen koster turen dog 465 kroner.
Pris-nedsættelserne er en del af et nyt dynamisk billet-system hos Scandlines. Det giver lavere priser til de passagerer, der bestiller i god tid eller kan rejse på mindre travle afgange.
Scandlines regner med et travlt forår med påskeferie og en sommer med både EM i fodbold og OL i Paris.
Det nye billet-system minder om dem, vi kender fra flyselskaberne. Det belønner tidligt-bookere og fleksible rejsende.
Samtidig giver det rederiet en bedre udnyttelse af de enkelte afgange, når travlheden kan spredes over hele døgnet.
For at gøre færgeturen mere attraktiv har Scandlines også indgået et samarbejde med kaffe-specialisterne fra Starbucks og indrettet nye spisesteder på færgerne.
Scandlines er tillige på vej med nummer-plade-skannere i færge-havnene og en ny app til mobiltelefonen, der skal gøre det nemmere at bestille billetter.
Endelig har Scandlines afsat over 230 millioner kroner til at ombygge to af de fire passager-færger på Rødby-Puttgarden til mere klima-rigtig hybrid-drift….
(Indledningsfoto til artiklen: Scandlines)
Skriv et svar