Gode nyheder for danskere, som arrangerer deres egne flyrejser i stedet for at købe færdig-pakkede ferier.
Hvor billetpriserne steg markant i sommeren sidste år, ser det ud, som om priserne i det mindste holder sig stabile og på samme niveau denne sommer.
Alligevel er der penge at spare for danske familier, der gerne vil flyve udenlands i skolernes sommerferie.
Faktisk er der mindst 10 populære ferie-destinationer, hvor billetpriserne med fly er lavere end sidste år.
Det fortæller rejse-søgemaskinen momondo, der løbende holder øje med pris-udviklingen på flyrejser året rundt.
Et godt eksempel er den italienske havneby Genua, hvor flybilletter til sommerferien i øjeblikket er hele 1.790 kroner billigere end for et år siden.
Knap så voldsomme prisfald, men stadig en god pris finder man f.eks. til Marseille i Sydfrankrig. Her er der 615 kroner at spare på hver flybillet.
Tallene stammer fra momondos nye ”Summer Deals” service. Den viser de aktuelle billetpriser til de 10 mest eftertragtede ferie-destinationer.
Vil man rejse længere væk i sommerferien, er der også store besparelser at finde, hvis man bestiller sine flybilletter nu.
Flyrejser til Beijing er f.eks. 30 procent billigere, mens man kan skære 27 procet af billetprisen til Shanghai.
Phuket i Thailand koster i øjeblikket 10 procent mindre. Vil man til det mere ukendte Ulaanbaatar i Mongoliet, er der 22 procent at spare.
De oplyste priser og procenter baserer på flysøgninger på momondo i perioden fra 1. januar til 3. marts 2024. De dækker priser for afrejser fra alle danske lufthavne mellem den 29. juni og 11. august…..
(Indledningsfoto til artiklen: Pexels / Pixabay)
Skriv et svar