Efter en voldsom stigning i klager over flyselskaber i forbindelse med Corona pandemien ligger antallet nu stabilt på omkring 2.000 om året. Det svarer til godt seks om dagen.
Forsinkede fly er klart dét, som danskerne klager mest over. På andenpladsen kommer aflysninger af afgange. Under Corona var det præcist omvendt.
Det viser nye tal fra Trafikstyrelsen, som forsikrings-selskaberne Gjensidige og Gouda Rejseforsikring har fået udleveret.
Mere præcist lå antallet af klager på 1.899 i 2023. I de to år forud var det henholdsvis 2.070 og 2.190 klager. Under Corona lå tallet helt oppe på 6.000 om året.
Ifølge Gouda Rejseforsikring tyder det på, at danskerne er blevet mere opmærksomme på deres rettigheder, når der opstår problemer med flyrejsen.
”Mange flere danskere ved nu, at de kan klage og få erstatning for hændelser, der sker i forbindelse med flyveturen. Ud fra et forbruger-synspunkt er det en positiv ting,” siger Louise Hertzum Andersen. Hun er chef for forretnings-udvikling hos Gouda.
Hun understreger dog samtidig, at det ikke er alle forsinkelse, hvor man får medhold i en klage. Reglerne er klart definerede, så man kan selv komme langt ved at undersøge hos f.eks. Forbruger Europa, hvordan man er stillet….
(Indledningsfoto til artiklen: Gouda Rejseforsikring)
Skriv et svar