De fleste, der tager på ferie i udlandet, vil vide, at selve rejsen ofte kun udgør en lille del af omkostningerne.
Når man først har fundet sit hotel i f.eks. en storby i et andet land, begynder udgifterne at tårne sig op.
Taxa, restauranter og barer, shopping, sight-seeing og ikke mindst adgangs-billetter til de mange turist-attraktioner får let Dan- og kreditkort til at løbe løbsk.
Heldigvis findes der mange gratis forlystelser i Europas storbyer. Faktisk flere end de fleste går og tror.
Man skal dog kigge sig godt for, hvis man holde en storby-ferie på lavt budget, konkluderer den store tyske rejse-portal Holidu.
Her har man undersøgt pris-forholdene i 30 europæiske storbyer for at finde dem, der har flest gratis tilbud til turisterne.
Undervejs har Holidus analytikere kigget forbi museer, parker, forlystelser, sight-seeings og seværdigheder i hver storby.
Desuden vil der ofte være mange lokale events i storbyer. Festivaller, koncerter, comedy-shows og partys, hvor man kan komme tæt på de lokale indbyggere.
Endelig anbefaler Holidu, at man skal holde udkig efter specielle rundvisninger med lokale interessante lokale. De er ofte billigere end standard sight-seeings og nogle gange sågar helt gratis.
Til de mest populære gratis attraktioner i Europa hører bl.a. National Museum of Ireland i Dublin, East Side Galerie i Berlin og såmænd også Botanisk Have i København.
Den danske hovedstad klarer sig ellers ikke særlig godt i sammenligningen af de 30 storbyer:
København ender på en skuffende 26. plads med kun fem gratis museer, 176 attraktioner, 64 events her i marts og seks rundvisninger til de tre millioner turister, der hvert år kommer på besøg.
Her er så Holidus Top-10 over de bedste storbyer i Europa for turister, der gerne vil have ting gratis:
- London i Storbritannien
- Paris i Frankrig
- Madrid i Spanien
- Rom i Italien
- Barcelona i Spanien
- Milano i Italien
- Amsterdam i Holland
- Prag i Tjekkiet
- Lissabon i Portugal
- Berlin i Tyskland
London nupper førstepladsen, fordi den britiske hovedstad har hele 96 gratis museer, 904 turist-attraktioner, 1.222 events alene her i marts og 79 gratis rundvisninger, der fordeles mellem 16 millioner turister om året.
I London kan man besøge talrige berømte museer og gallerier, der ikke koster en øre i entré. Det gælder f.eks. British Museum med sin fascinerende samling af ægyptiske mumier, National History Museum eller Tate Modern galleriet.
Derudover er det gratis at besøge Londons teater-kvarter Covent Garden, Westminster Cathedral eller udsigts-platformen Horizon 22.
Til sidst gør Holidus rejse-eksperter opmærksom på, at man kan holde udgifterne nede på en storby-rejse ved at benytte en række tricks:
Man kan f.eks. spare mange penge ved at tage en egen drikkeflaske med. Det samme er tilfældet, hvis man tager byen rundt på gåben, i busser og tog fremfor at tage taxi eller leje en bil.
Det kan også være en god idé at tage på ferie uden for højsæsonen og primært benytte cafeer, barer og restauranter lidt borte fra bycentrum….
(Indledningsfoto til artiklen: Stevepb / Pixabay)
Skriv et svar