Svenske Stena Line er mest kendt for sine mange færgeruter, men har også investeret i fremtiden på en lidt anden front end nye og mere miljø-rigtige skibe.
Stena Line står nemlig også bag et af Nordens første digitale rejsebureauer – Sembo – hvor man nu for alvor tager kunstig intelligens (AI) med i det daglige.
Det sker med lanceringen af verdens førtste AI-assistent – Amelia – til planlægning af flere stop, transport-former og flere typer indkvartering på samme rejse.
Ved hjælp af ChatGPT-lignende teknologi kan den nye AI-assistent levere skræddersyede forslag til rejsen – baseret på brugerens egne beskrivelser af ønsker til ferien.
Amelia assistenten arbejder frit på kryds og tværs af f.eks. fly, færger, tog, busser, hoteller, ferieboliger osv. Den skal sågar kunne hjælpe med at finde den billigste pris.
Sembo sætter ikke sit lys under en skæppe i annonceringen af den nye AI-assistent:
”Det her kommer til at sætte en ny global standard i rejsebranchen. Vi ser mange snuse til AI og udvikler egne ChatGPT-inspirerende løsning. De har dog alle begrænset rækkevidde og udbredelse,” forklarer Andreas Elmgren. Han er managing director for Sembo.
”Vores løsning er imidlertid den første på markedet, hvor man både får forslag og adgang til at booke flere forskellige transport-former og overnatnings-muligheder i ét og samme værktøj og i samme flow,” fortsætter han.
Timingen virker helt rigtig, fordi rejselysten i både Danmark og på verdensplan er stærkt stigende:
Ifølge luftfartens internationale branche-organisation IATA ventes 4,7 millioner at tage flyet på rejse her i 2024. Det er en stigning på fire procent i forhold til det gamle rekordår i 2019.
Hos Stena Line Travel Group, der ejer Sembo, er man ikke overraskety over, at det netop er det nordiske og digitale rejsebureau, som tager AI-føringen på verdensplan:
”Generelt er rejsebranchen langt bagefter i forhold til den type digitalisering, som vi f.eks. oplever i finans- og musik-branchen,” fortæller Jari Virtanen. Han er CEO for Stena Lie Travel Group Holding AB.
”Vi valgte at investere i Sembo for snart 20 år siden, fordi vi allerede dag kunne se, at virksomheden var tidligt ude med ny teknologi og udnyttelsen af den,” fortsætter han.
I dag har Sembo, der tidligere hed DTF Travel, godt 140 ansatte og kontorer i Helsingborg, Frederikshavn, Wroclaw i Polen og i Palma de Mallorca….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar