Allerede tidligt er klimaet på Mallorca og de øvrige Baleariske Øer så tørt i år, at regional-regeringen indfører brand- og bålforbud fra i dag mandag den 15. april.
Normalt sker det den 1. maj, men risikoen for nye skov- og natur-brande er allerede så høj, at flere brande er opstået på Mallorcas naboøer Ibiza og Formentera. På disse to øer gælder de skærpede bål-regler derfor allerede fra den 1. april.
Totalt set har de Baleariske Øer allerede i år noteret 25 skov- og natur-brande, der har ødelagt 16,5 hektar areal. Vel at mærke, inden turist-sæsonen overhovedet er begyndt for alvor.
Ifølge den lokale tysk-sprogede avis ”Mallorca Zeitung” gælder derfor fra her til morgen forbud mod at tænde ild i en omkreds af 50 meter fra skov-områder.
Dette gælder også offentlige parkerings- og picnic-pladser med bålsted.
Hvis man vil tænde bål inden for 500 meter i nærheden af en skov, kræves en særlig skriftlig tilladelse fra de lokale politi-myndigheder….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar